Søndag d. 5. november skal vi hygge og sy sammen i Getsemane, når vi upcycler gamle tæpper og tøj der er for godt til at smide ud.
Kig i gemmerne eller smut en tur forbi din lokale genbrug og find et quiltet tæppe, som du kan bruge. Du kan sy enten en toilettaske, en totebag eller en jakke ud af et quiltet tæppe - afhængig af humør og niveau. Vi har mønstre til både jakke, totebag og toilettaske, men vil du sy noget andet, tager du bare mønsteret med.
Det kan også være du har nogle jeans der skal laves til en nederdel, en herrejakke fra genbrug der skal syes ind eller bukser der skal lægges ind, ud eller op.
Medbring: Stof/quiltet tæppe (nok til det, som du gerne vil sy), matchende tråd, evt foer og lynlås/knapper. Hvis du har det, må du også gerne medbringe synåle, knappenåle, mønsterpapir og stofsaks. Vi har én overlocker og én symaskine til fælles brug, så vi anbefaler, at man tager sin egen maskine med, for at undgå kø ved maskinerne.
Der vil ikke være undervisning, men vi hjælper hinanden, og hygger os undervejs.
Prisen er inklusiv kaffe/the/snacks samt frokost med drikkevarer.
Max 12 pladser