Janne Mark er en prisbelønnet dansk sanger og komponist, som laver musik der kravler ind under huden. Hendes sangskrivning er inspireret af jazz og singer-songwriter traditionen, og teksterne gør ondt - og gør godt. Vækker tårer - og smil.
Denne aften skal vi bla. høre Har døden taget noget fra dig og Altid allerede elsket.. og mange flere smukke numre hvor Janne akkompagneres af Henrik Gunde på flygel og Esben Eyermann på bas.
Undervejs i koncerten vil to af medlemmerne fra sorggruppe i Getsemane fortælle om at miste, om at gå i sorggruppe og om hvordan det er at leve med tab.
Koncerten er en del af De Dødes Dage i Horsens.