Brætspilscaféen og Getsemane inviterer til 24 timers NON-STOP Brætspilsfestival!
Fra lørdag d. 22. februar kl. 12:00 til søndag d. 23. februar kl. 12:00 er der brætspil på programmet – nonstop! Simpelthen et helt døgn spækket med både lange, hardcore spil og sjove sociale indslag.
Deltagerprisen dækker frokost, aftensmad, morgenmad og ad libitum kaffe og te. Du må gerne medbringe egne drikkevarer og snacks, men bemærk, at der ikke er køleplads til medbragte ting.
Tag en en sovepose med og tag en hurtig lur (hvis du tør), og forbered dig på 24 timer fyldt med fordybelse, sjov og fantastiske spiloplevelser med andre spilentusiaster i helt unikke rammer.
Der er max 60 pladser, og billetter købes via Brætspilscafeen.