Barselshøjskolen i Getsemane er for dig der er på barsel, og som har lyst til at bruge din formiddag i et uformelt og hyggeligt fællesskab.
Ønsket er, at vi skaber et sted, hvor du som forælder kan få et frirum, tale om væsentlige emner og opleve gode voksenfællesskaber i din barsel.
Dagens emne: Fødselshistorier
Fødsler er vilde! Og en fødsel bliver ved med at være en del af ens historie hele livet igennem. Derfor er det vigtigt, at en fødsel ”lander” rigtigt i ens selvbillede. Denne mandag har vi allieret os med den erfarne og dygtige jordemoder, Gitte Thetmark, som vil sørge for at vi kan få fortalt vores fødselshistorier i en tryg og god ramme.
Det er gratis at deltage i barselshøjskolen, men kræver tilmelding.
Max deltagere: 10 voksne