Barselshøjskolen i Getsemane er for dig der er på barsel, og som har lyst til at bruge din formiddag i et uformelt og hyggeligt fællesskab.
Ønsket er, at vi skaber et sted, hvor du som forælder kan få et frirum, tale om væsentlige emner og opleve gode voksenfællesskaber i din barsel.
Dagens emne: Babymassage
Camilla, som er kommet i barselshøjskolen OG som er mor til fem, har tilbudt at stå for denne gang, fordi hun ved og kan noget med babymassage! Så denne mandag er der som en undtagelse i barselshøjskolen fokus på baby i stedet for mor eller far. Men så lover vi også, at der er ekstra godt med kaffe, te og croissanter til de voksne denne gang:)
Medbring: et håndklæde baby kan ligge på og en stofble. (Camilla har olien!)
Det er gratis at deltage i barselshøjskolen, men kræver tilmelding.
Max deltagere: 10 voksne