Barselshøjskolen i Getsemane er for dig der er på barsel, og som har lyst til at bruge din formiddag i et uformelt og hyggeligt fællesskab.
Ønsket er, at vi skaber et sted, hvor du som forælder kan få et frirum, tale om væsentlige emner og opleve gode voksenfællesskaber i din barsel.
Dagens emne: Kroppen
Hvordan er det nu med den der krop efter fødslen? Måske var du glad for den, inden du fik barn. Måske overhovedet ikke. Hvordan skal jeg forholde mig til den nu? Måske er du vild med at amme. Måske kan du slet ikke udholde tanken om at nogen skal røre ved dig. Hvordan gør man med kærestetid? Denne mandag går vi i flæsket på alt det, der har med krop og følelser at gøre efter en fødsel.
Det er gratis at deltage i barselshøjskolen, men kræver tilmelding.
Max deltagere: 10 voksne